Projekt baby

Skal I ikke snart have børn?

30. august 2017

Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar. Ka’ du huske den fra folkeskolen? Og det kan godt være min i dag pensionerede lærer havde ret, men så findes der eddermame trælse spørgsmål.

Et af de spørgsmål jeg får fra tid til anden er spørgsmålet om, om vi ikke snart skal have børn.

 

Hvis de bare vidste, hvor meget vi drømmer om- og ønsker os børn.

Hvis de vidste, hvor stor en procentdel af hver eneste fucking måned jeg bruger på at ligge vandret, enten med Krigeren ovenpå eller med stængerne i vejret efterfølgende…

Hvis de vidste, hvor længe vi har prøvet, og hvor meget vi (okay, nok mest mig) har grædt. Hvis de vidste, hvor ondt det gør, hver gang jeg igen får menstruation, og hver gang jeg igen må gå ud og sige, “at heller ikke denne gang…”

 

Jeg ved jo godt, folk ikke spørger for at være ubehøvlede. Og hvorfra skulle de også vide, at vi ikke har så nemt ved at få børn, som andre har.

Jeg har længe tænkt på, om jeg bare skal være ærlig næste gang. Fortælle at det skal vi, og at vi faktisk er i gang, men at vi har lidt sværere end gennemsnittet ved at blive gravide. Gad vide hvordan de så reagerer. Hvordan ville du reagere, hvis du fik den sætning klasket i fjæset, midt under faster Odas kaffeslabberas?

Skal I snart have børn?

Og når vi nu mangler børn i Danmark, bør vi så faktisk ikke fortælle – og oplyse om, at det ikke altid er bare lige. Rigtig mange, inkl. mit tre år yngre jeg, tror, at det bare er at smide p-pillerne, og så er den der. Det er den ikke for alle.

 

Selvom jeg kender mange, der blev gravide i første hug, så kender jeg sikkert endnu flere, der har svært ved det, præcis ligesom jeg selv har. Vi snakker bare ikke om det. For det gør man jo ikke…

For tre år siden, ku’ jeg selv have spurgt så dumt trælst (jeg bøjer ordet træls, som det passer mig). Og der findes da også nogle stykker, som jeg egentligt godt gad have svaret fra.

 

MEN hvis der er én ting jeg har lært i det her projekt baby, så er det ikke at spørge, om du snart skal have børn.

 

Kh Anne

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Svar marie 30. august 2017 at 15:08

    Jeg er ked af at høre, at i har svært ved at få børn.
    Faldte over din blog via facebook, og kom ind her.

    Men! Tag det fra en 22 årig, som har ægbeholdning som en 30 årig – og ingen børn i støbeskeen.. Ærlighed hjælper, når man siger det højt så siger flere det højt – og man ender med at føle sig accepteret og støttet.

    Jeg har som sagt lav fertilitet, fik det testet på fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet som 20 årig, og der var det allerede skidt. Jeg blev ked af det, og fortalte det til mine nærmeste. I dag fortæller jeg det når snakken falder på børn – oftest som en henslængt bemærkning ‘nå ja, jeg har enorm lav fertilitet’.
    Jeg aner ikke hvornår vi begynder på projekt baby – tankerne er her nu, men det skal jo også begyndes. Men jeg ved, at når vi går igang og hvis der ikke er held de første par måneder, så må man jo melde ud til folk der spørger, at det bare er møg svært.
    Man vil blive mødt med forståelse og støtte – og det er rart!

    • Svar Anne 1. september 2017 at 13:08

      Kære Marie
      Tak for dit svar 🙂
      Er ked af at høre, og også er en af dem, der har svært ved at blive gravid. Men hvor er det fedt, at du bare er ærlig omkring det. Det må være første skridt på vejen.
      Det var bl.a. også én af grundende til, jeg lavede denne blog. For at komme ud om mine (ærlige) tanker om projekt baby.
      Næste gang jeg bliver spurgt, om vi snart skal have børn, tror jeg, at jeg vil svare ærligt: Vi er i gang, men har svært ved det 🙂

      Hav en fantastisk weekend
      Kærligere hilsner fra Anne

  • Svar Sanne 3. september 2017 at 3:44

    Hvis man bare gerne vil lukke munden på folk kan et “nu er det jo ikke alle der bare KAN få børn” være godt.

    Jeg fortalte ret mange ærligt om vores kamp (behandling osv) jeg arbejder som frisør, og man vil blive overraskede over hvor mange “fremmede” (selvom jeg kender mine kunder er det jo ikke mine venner) som spørger om det. Nogen svarede jeg bare “jo på et tidspunkt” andre fik sandheden… og det var ret befriende. Behandling fylder ekstremt meget, og det hjælper at tale om det. Sjovt nok var det lettere at tale om behandlingen end da vi prøvede selv… for nu var det jo ligesom at tale om en “sygdom”.

    Kan kun sige: alle tårerne er (næsten) glemt når det lykkes og man mærker de små spark 🙂

    • Svar Anne 7. september 2017 at 21:54

      Hvor dejligt at høre, at du så nemt kunne snakke med andre om det. Det må have været meget befriende, som du også skriver. Men ja, lidt sjovt at dine frisør-kunder spørger 🙂 Selvom det jo nok er vel ment.

      Jeg glæder mig til jeg en dag får lov at mærke liv derinde ❤️

    Læg en kommentar