Kvindeliv

Sandheden om den gode mor

7. maj 2018

Forleden læste jeg en artikel hos Alt for Damerne, som – indrømmet – i første omgang fik en lille stemme indeni mig til at tænke “måske hun bare aldrig skulle have valgt at blive mor”.

Artiklen omhandlede skuespillerinden Julie Ølgaard, der i sommeren 2017 blev mor for første gang til en skøn lille dreng – og som samtidig valgte at genoptage sit arbejde kun to uger efter fødslen.

Jeg indrømmer gerne, at jeg, selvom jeg endnu ikke har født og derfor jo faktisk ikke helt kan svare på dét spørgsmål endnu, aldrig kunne forlade mit barn SÅ hurtigt efter at have bragt det til verden. Men samtidig fik artiklen mig også til at tænke, at bare fordi noget føles forkert for mig, er det jo ikke nødvendigvis sandheden.

 

Det er som om der sker noget med os kvinder, så snart vi ser de famøse to streger på den lille pind, vi netop har tisset på.

Med et ved vi det hele; hvad der er bedst og, måske mere vigtigt, hvad der ikke er, og pludseligt er det fuldt tilladt at kommentere på andres måde at være mor eller kommende mor på.

Emner vi før end ikke vidste fandtes fylder pludselig alt og selvom vi endnu ikke har fået bekræftet graviditeten af lægen, har vi – selvfølgelig – nu en mening om alt relateret hertil. Særligt hvordan andre kvinder vælger at leve deres liv som mor og kvinde.

For helt ærligt, når nu JEG har valgt at lægge alt hvad der hedder make-up og parabenefyldte ting på hylden, så MÅ det jo være det eneste rigtige. Eller når nu JEG har valgt ikke at droppe mit daglige koffeinindtag, så bør alle de andre emsige gravide da heller ikke. Eller når nu JEG har valgt et helt unikt navn til mit endnu ufødte barn, så ER det da de andre der vælger modsat som er nogle kedelige typer, som helt sikkert ikke elsker deres barn ligeså højt som jeg elsker mit, når nu de vælger at barnet skal gå i klasse med mindst tre andre ved samme navn. Eller eller eller.

 

Selvfølgelig må vi have meninger om andres valg og fravalg, men i stedet for at shame og pege fingre, kunne vi måske bruge tiden en lille smule mere fornuftigt ved at reflektere og interessere os for, hvorfor lige netop dette virker for nogle, når det nu slet ikke ville virke for mig.

 

“Personligt har jeg indtil videre ikke ladet min graviditet ændre meget. Bevares, jeg drikker mig da ikke fuld længere, men et enkelt glas rødvin er der da røget ned i ny og næ – noget som andre med-gravide ville vende det hvide ud af øjnene over”.

 

Kunne vi ikke blive enige om, at vi alle vælger hvad der er bedst for vores børn og ikke mindst vores familie som helhed. For nogle fungerer det helt sikkert udmærket, at far overtager barselsboblen allerede inden mælken er løbet til, hvor det i andre familier af den ene eller anden grund aldrig ville blive en succes. Ligesom det for nogle virker at leve et så normalt liv som muligt mens de er gravide og andre igen vælger en helt anden vej.

Der er ikke kun én måde at være en god mor på, og i sidste ende tror jeg på, at vi alle gør, hvad der føles bedst og mest rigtig for lige netop os.

 

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Læg en kommentar