Graviditet

Nakkefoldsscanning

4. maj 2018

Dette indlæg er skrevet 20. december 2017

Juhuuu, endelig kom dagen hvor vi har været til nakkefoldsscanning og for alvor fik vores lille spire at se. Pga komplikationer i mine tidligere graviditeter har vi allerede været til hele to scanninger, men det er godt nok ikke meget man kan se, når man er i henholdsvis uge 6 og 8. Og selvom vi allerede har set at der rent faktisk gemmer sig et lille mirakel derinde, så har tiden op til nakkefoldsscanningen føltes ekstrem lang. De 12 uger er jo et helvede at gå og vente, og det må være endnu værre for dem, der ikke er berettiget til tidlige scanninger. Pludselig kan jeg godt forstå dem, der vælger at købe deres egne.

 

Jeg er i dag i uge 13 (12+3) og det er vildt så meget der er sket de seneste fem uger. Nu ligner det rent faktisk en rigtig baby der ligger derinde og svømmer rundt og det gør det altså på en eller anden måde lidt mere virkeligt.

Alting så fint ud til scanningen, og der er minimal risiko for diverse sygdomme der tjekkes for til nakkefoldsscanning; downs, turners syndrom, trisomi 13, trisomi 18, triploidi og hjertefejl.

 

Vores lille baby til nakkefoldsscanning i uge 13 (12+3)

Her kan man se en lille fod 

Nakkefoldsscanning uge 13

Her har baby sin hånd oppe ved panden og man kan se de bitte små fingre

Nakkefoldsscanning uge 13

 

Jeg troede faktisk at man ved nakkefoldsscanning blev vurderet helt uden for risiko eller med x antal % risiko, men hende der scannede mig fortalte, at de aldrig kan udelukke det 100%. Men som sagt er vi altså i lav risiko, hvilket jeg er rigtig lettet over. Jeg ville slet ikke kunne overskue andet.

Så nu skal den lille spire bare vokse sig stor og stærk til næste gang vi skal se den, som er til misdannelsesscanning i februar. Vi har dog allerede snakket om, om vi skal købe en kønsscanning inden, simpelthen fordi vi er så nysgerrige og lige nu føles det som 1000 år til vi får vores lille baby at se igen.

 

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Læg en kommentar