Projekt baby

Når man ikke selv kan

18. september 2017

Første lille skridt på (den måske lange) vej er nu taget. Jeg har nemlig endelig fået taget mig sammen og ringet til min læge i dag. Noget jeg har tænkt på længe og i lige så lang tid udskudt.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med det. Altså at skulle til læge og snakke om, at vi har svært ved at få børn. Det er et ret stort, og langt skridt, synes jeg. Men desværre også nødvendig.

Processen er lidt anderledes end sidste gang. For faktisk har vi jo haft kontakt til en fertilitetsklinik allerede for to år siden, vi nåede bare aldrig at komme afsted, for jeg blev jo gravid den selvsamme måned, selvom det ikke endte godt.

Men nu har jeg altså fået en tid, hos min læge, som ligger om cirka 14 dage.

Onsdag d. 4/10 klokken 09.45.

Og jeg aner virkelig ikke, hvad der skal ske, udover at jeg skal ligge med røven bar. Jeg skal nemlig have foretaget mit andet kontrol for celleforandringer, nu hvor jeg er fyldt 26. Måske er det fordi jeg alligevel skal tjekkes for dét, at jeg så har fået en tid til en snak om at få hjælp i vores projekt baby forløb.

Så vidt jeg husker, snakkede jeg nemlig ikke engang med lægen sidst, vi fik en henvisning til en fertilitetsklinik. Jeg ringede bare til sekretæren og så landede hun en henvisning. Noget der senere viste sig at være noget værre rod, for hun havde åbenbart sendt den det helt forkerte sted hen, og pludselig fik jeg et brev i min e-boks fra mave/tarm afsnittet på Kolding sygehus. Og de kan jo altså ikke hjælpe så meget på dén front.

 

Nå, men nu sidder jeg altså her, og har for anden gang i mit liv bedt om at få hjælp til at få børn. Det var ikke ligefrem sådan jeg tænkte, at det skulle gå.

Og jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal tænke.

For jeg vil jo gerne være gravid. Og jeg vil gerne have børn. Men allerhelst vil jeg jo gerne have, at det skal ske på den helt naturlige måde. Og hvad nu, hvis lægen siger, at det kan jeg godt glemme alt om. Det ved jeg sgu ik helt, om jeg kan kapere.

Jeg ved at Krigeren også er pissebange for, om det måske er hans små soldater, der ikke er gode nok. Faktisk går det ham ret meget på, tror jeg. Og det er da også ham, der det sidste halve år har skubbet på, og bedt mig ringe til lægen. Og det er altså så først nu, jeg har taget mig mod.

 

Er der nogen der ved, hvad der sker til sådan en hjælp-os-med-at-få-børn samtale?

Vil hun mon undersøge mig, og kan hun overhovedet det, som helt almindelig læge? Jeg troede nemlig kun det var en gynækolog eller en fra en fertilitetsklinik, der kunne det.

 

Kærlig hilsen Anne

 

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Svar Maria 19. september 2017 at 15:43

    Da vi var til første lægebesøg, fortalte vi hvordan landet lå og at vi havde prøvet i 3 år osv. også fik vi en henvisning til en gynækolog. Da vi kom til hende, begyndte alle undersøgelserne: hun undersøgte mig, manden skulle aflevere sædprøve på en fertilitetsklinik, jeg skulle have lavet en undersøgelse på sygehuset og da vi kom til gynækologen igen og skulle have svar på prøverne og vi skulle finde ud af det videre forløb, var jeg selv blevet gravid.

    Held og lykke med projekt baby!

    • Svar Anne 22. oktober 2017 at 15:45

      Åh hvor SKØNT at du nåede at blive gravid naturligt 🙂 Det lyder næsten som vores historie. Jeg blev jo også naturligt gravid lige efter vi havde fået en henvisning for 2,5 år siden. Håber altså det samme sker igen 🙂

  • Svar Signe Hanson 8. oktober 2017 at 14:44

    Kære Anne.

    Jeg kan virkelig godt forstå, hvor grænseoverskridende det er at bede om hjælp. Men det er et nødvendigt skridt, når man har forsøgt så længe. Der er grund til at finde ud af, hvad der er galt, så det kan afhjælpes. Næsten alt kan afhjælpes, trods alt. Det er et spørgsmål om hvordan.

    Jeg kan ikke dy mig for at kommentere, så hvis jeg invaderer din blog for meget med al min infertilitetsleksika, så må du bare bede mig om at vippe ud igen 🙂 Måske har du allerede haft din tid ved lægen og er selv blevet klogere. Men nu spørger du, og derfor tænker jeg lige et lynhurtigt crash-course i “how-to-deal-with-the-systemet”, når man bliver nødt til at bede om hjælp til dét dér med børn. Det står for egen regning og egne erfaringer, det er klart:

    1. Der er mega stor forskel på almen-lægernes kompetencer på området. SØRG FOR at vedkommende rent faktisk ved noget om fertiltet. Det gør langt fra alle – og så er det bedre med en henvisning til en specialist (det vil jeg altid anbefale). Du og kæresten bør udredes, begge to, snarest.

    2. Der giver mest mening, som regel, at starte med din kæreste. Det er langt mindre invasivt at gennemføre en analyse af hans svømmere. Svært og måske ydmygende, ja – men langt størstedelen af byrden ligger allerede på dine skuldre, så det her er hans del af opgaven, desværre. ‘

    3. Derefter vil en undersøgelse af dig skulle indehold: Blodprøver og kontrol af diverse hormonelle balancer, en scanning af underlivet og herunder æggeledere, samt en gennemskyldning og røntgen af den tilbageværende æggeleder. Sidstnævnte synes jeg du skal insistere på, når du har haft en GUL allerede.

    4. Første skridt i en eventuel behandling, vil ofte være tilbud om insemination. Men tag en snake med din læge/gynækolog om dette, på baggrund af den GUL du har haft. Det er nemlig ikke altid meningsfyldt med insemintation, hvis det er æggelederne den kunne være gal med.

    I det hele taget, så vær ikke spor bange for at tage styrringen og stille krav og spørgsmål, selvom det kan føles svært. Det er en top-forvirrende verden fyldt med ventetider og uklarheder, så det er virkelig vigtigt at I føler at I er med hele vejen og får ordentlige svar på hvad der gøres og hvorfor.

    Alt det bedste herfra!
    Signe

    • Svar Anne 22. oktober 2017 at 16:09

      Kære Signe
      TAK for dit svar. Du må kommentere alt det du har lyst til, det er jo netop det der er så skønt ved blog-land. Det er så rart at høre fra andre med nogle erfaringer, for kender ingen i det virkelige liv, som har været det samme igennem.

      Jeg var ved min læge for godt to uger siden. Vi snakkede bare ganske kort sammen, men hun syntes også at næste skrift ville være at sende mig/os i noget behandling. Eller i hvert fald noget udredning i første omgang. Måske har du allerede læst indlægget netop omhandlende dét, men hun ville sende en henvisning til Horsens fertilitetsenhed. Og så fik jeg at vide, at når jeg får min menstruation, så skal jeg komme op og få taget blogprøver på cyklusdag 2 eller 3. Så faktisk er det bare dét jeg går og venter på nu. Har endnu ikke fået en indkaldelse fra Horsens nemlig.

      Og du har ret; der er vist kæmpe forskel på, hvor meget de praktiserende læger ved om fertilitet. Jeg er medlem af flere graviditetsgrupper på Facebook, og jeg kan læse at det åbenbart er meget forskelligt hvad lægerne siger til os. Nogle fik at vide at det var lige meget hvornår i deres cyklus de fik taget blodprøver. Andre (ligesom mig) at det skulle være på bestemte cyklusdage. Så det er bestemt ikke nemt at blive klog på.

      Umiddelbart tror jeg, at de starter med at teste min kærestes sæd. Sidst vi fik en henvisning blev der nemlig sendt et fint lille bæger med 😉 Jeg tror jeg vil gøre som du anbefaler, altså forlange at få min tilbageværende æggeleder skyllet igennem. Men mon ikke de også selv tilbyder det, når jeg nu kun har én?

      Jeg er i hvert fald rigtig spændt på, hvad der skal ske. Og jeg kan også mærke, at det er det rigtige at få hjælp.

      Jeg ønsker også dig det aller bedste. Det har vi sgu fortjent! 🙂

  • Svar Første lægebesøg i projekt baby 15. oktober 2017 at 17:53

    […] Kan du huske jeg skulle til lægen i sidste uge?  […]

  • Læg en kommentar